Viden om trivsel
Elevtrivselsundersøgelsen (ETU): fra årlig pligt til trivselsarbejde hele året
Hvert efterår svarer eleverne på alle landets ungdomsuddannelser på det samme spørgeskema, og hvert forår skriver skolerne en plan for, hvad de vil gøre ved svarene. Det er et godt system. Udfordringen er, at der går måneder mellem svaret og planen, og at planen handler om skolen, mens problemerne sidder i klasserne.
Hvad er elevtrivselsundersøgelsen?
Elevtrivselsundersøgelsen, i daglig tale ETU'en, er den lovpligtige, årlige måling af elevernes trivsel på ungdomsuddannelserne. Institutionens leder skal én gang om året måle elevernes trivsel i perioden fra 1. november til 31. december med det centrale værktøj fra Styrelsen for It og Læring. Eleverne logger ind med Unilogin, resultaterne samles hos Børne- og Undervisningsministeriet og offentliggøres på uddannelsesstatistik.dk, hvor hver institution kan sammenligne sig med landstallene. Hjemlen for de gymnasiale uddannelser er § 59 a i lov om de gymnasiale uddannelser, og erhvervsuddannelserne og FGU har tilsvarende målinger.
Resultaterne vises for institution og uddannelse, aldrig for den enkelte elev, og skolen ser ikke, hvad en bestemt elev har svaret. Det er den samme logik, som den nationale trivselsmåling i grundskolen bygger på, og som enhver løbende måling bør bygge videre på.
Hvad ETU'en måler
På de gymnasiale uddannelser opgøres trivslen i fem indikatorer på en skala fra 1 til 5, hvor et højt tal er godt, også for mobning, hvor et højt tal betyder, at få oplever det. Landstallene fra målingen i 2025, offentliggjort i februar 2026, ser sådan ud:
| Indikator | Landstal 2025 | Hvad den dækker |
|---|---|---|
| Mobning | 4,7 | Om eleven oplever mobning og krænkelser. Høj = få oplever det. |
| Social trivsel | 4,1 | Om eleven hører til i klassen og på skolen. Læs mere om social trivsel. |
| Faglig individuel trivsel | 3,8 | Om eleven oplever at kunne følge med og tror på egen indsats. Læs mere om faglig trivsel. |
| Læringsmiljø | 3,5 | Om undervisningen, feedbacken og roen fungerer. |
| Pres og bekymringer | 2,7 | Om eleven føler sig presset af skolearbejdet. Den lavest scorende indikator. |
Den generelle trivsel ligger på 4,0. Med andre ord har de fleste elever det godt, og fællesskabet fungerer, mens presset omkring skolearbejdet er det, der halter. Bag gennemsnittet på 2,7 ligger 20 procent af eleverne i intervallet 1 til 2 og 50 procent i intervallet 2 til 3. Læs mere om, hvad det betyder for skolens arbejde med mental trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet/STIL, trivselsmålingerne på de gymnasiale uddannelser 2025, aflæst august 2026
Pligten bagefter: selvevaluering og opfølgningsplan
Målingen er kun halvdelen af kravet. Skolens kvalitetssystem skal omfatte trivsel med en årlig selvevaluering og en skriftlig opfølgningsplan, som bestyrelsen drøfter, og som offentliggøres på skolens hjemmeside. Lederen skal desuden have retningslinjer for trivsel og fastholdelse. Læg dertil undervisningsmiljøloven, som kræver en skriftlig undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år, hvor resultaterne fra trivselsmålingerne skal indgå. De præcise lovhenvisninger står i overblikket for gymnasier.
Det er her, mange skoler oplever, at ETU'en bliver et ritual. Rapporten læses, de lave områder udpeges som indsatsområder, og planen skrives. Alt sammen korrekt. Men planen handler om institutionen, og den klasse, der trak gennemsnittet ned, er videre, før planen når den.
Årshjulet omkring ETU'en
| Hvornår | Hvad der sker |
|---|---|
| November til december | ETU'en gennemføres. Eleverne svarer, oftest i en lektion sat af til det. |
| Januar | Resultaterne lander hos ledelsen. Landstallene offentliggøres typisk i februar. |
| Februar | Selvevaluering og opfølgningsplan skrives, indsatsområder vælges. Fagfordelingen for næste år begynder. |
| Marts | Budget og fagfordeling falder på plads. Sidste reelle chance for, at en indsats får skemaplads. |
| April til juni | Skemalægning og planlægning af næste års grundforløb, hvor indsatserne skal ligge. |
| August til oktober | Nyt skoleår. Klassekulturen grundlægges, længe før næste ETU måler den. |
Pointen er, at planen skrives i februar, og at det er dér, jeres egne tal skal kunne handles på. En skole, der først begynder at se på trivsel, når rapporten kommer, har allerede brugt et halvt skoleår.
Fem måder at gøre ETU'en til noget, I kan handle på
- Bryd tallene ned til klasser. ETU'en rapporterer på institution og uddannelse. Læreren arbejder i en klasse. Løbende, anonyme målinger på klasseniveau, med gennemsnit først ved mindst tre svar, er det lag, der mangler mellem rapporten og klasselokalet.
- Tag en baseline i september. En kort måling i alle nye klasser, før ETU'en, gør årsmålingen til et kontrolpunkt, der bekræfter eller udfordrer det billede, I allerede har, i stedet for et startskud, der kommer for sent.
- Suppler med en puls. Hver eller hver anden uge, få spørgsmål, få minutter. Så kan I se, om indsatsområderne fra opfølgningsplanen flytter noget, mens skoleåret stadig er i gang. Læs mere i guiden til trivselsmåling i skolen.
- Kobl hvert indsatsområde til noget, der sker i klassen. "Pres og bekymringer" som indsatsområde er et tal. En klassens time om fejl som feedback, faste makkerpar og feedback på proces frem for person er en indsats.
- Dokumentér undervejs. De maskerede klassedata fra baseline til puls er samtidig det, undervisningsmiljøvurderingen og selvevalueringen beder om. Skriv det ned, mens det sker.
Tre faldgruber
Landstallet uden kontekst. At ligge under landsgennemsnittet på en indikator siger ikke, hvorfor, og heller ikke, hvilke klasser der trækker. Sammenlign først og fremmest jeres klasser med deres egen baseline, ikke med hinanden og ikke med landet.
Svarprocenten. En måling, kun de mest tilfredse svarer på, måler tilfredshed blandt de tilfredse. Sæt tid af i skemaet, forklar formålet, og vis eleverne bagefter, hvad der kom ud af det. Elever, der har set en måling føre til noget, svarer ærligere næste gang.
Individjagten. Fristelsen til at finde "de elever, der trækker ned" er forståelig og forkert. Formålet med trivselsdata er fælles indsatser i klassen, og anonymiteten er det, der gør svarene ærlige nok til at handle på.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår gennemføres elevtrivselsundersøgelsen?
Én gang om året i perioden 1. november til 31. december, med det centrale værktøj fra Styrelsen for It og Læring. Resultaterne offentliggøres på uddannelsesstatistik.dk i det nye år.
Er ETU'en anonym?
Eleverne logger ind med Unilogin, men resultaterne vises samlet for institution og uddannelse, aldrig for den enkelte elev. Løbende målinger i løbet af året bør gå et skridt videre og indsamle svar helt uden konti.
Hvor finder vi resultaterne?
På uddannelsesstatistik.dk, hvor de fem indikatorer kan ses for hver institution og uddannelse og sammenlignes med landstallene, samt i skolens egne rapporter fra det centrale værktøj.
Hvad er forskellen på ETU og den nationale trivselsmåling?
Den nationale trivselsmåling gennemføres i grundskolen fra januar til marts med fire indikatorer. ETU'en gennemføres på ungdomsuddannelserne i november og december med fem indikatorer på de gymnasiale uddannelser.