Viden om trivsel
Trivselsarbejde i skolen: fra temadag til rutine, der kan måles
Alle skoler laver trivselsarbejde. Loven kræver det, forældrene forventer det, og de fleste lærere gør det hver dag uden at kalde det noget. Forskellen på de skoler, hvor det virker, og dem, hvor det bliver ved ritualerne, ligger sjældent i viljen, men i, om arbejdet har en rytme, et mål og en måling.
Hvad er trivselsarbejde?
Trivselsarbejde er alt det, en skole gør systematisk for at fremme elevernes trivsel: den klassekultur, læreren bygger fra første dag, relationerne mellem elever og voksne, en undervisning, der giver oplevelsen af at kunne, den tidlige opmærksomhed på elever, der trækker sig, og til sidst målingen og opfølgningen, der viser, om det hele virker. Det meste foregår i klasselokalet og er allerede i gang. Det, der mangler, er sammenhængen.
Dansk forskning giver en nyttig ramme at hænge arbejdet op på. TrivselsLUP-projektet fra Syddansk Universitet, som har fulgt omkring 34.000 besvarelser på ungdomsuddannelserne og siden lavet en tilsvarende undersøgelse i grundskolen, beskriver trivsel i tre dimensioner: mental trivsel, som handler om humør og tilfredshed, social trivsel, som handler om at høre til, og faglig trivsel, som handler om mødet med selve det faglige arbejde. De hænger sammen, men de skal styrkes hver for sig, og den faglige ligger konsekvent lavest. Blandt gymnasieeleverne scorer den faglige trivsel 3,2 på en skala fra 1 til 5, mens den mentale og den sociale ligger på henholdsvis 3,99 og 3,80.
Det, loven allerede kræver
Trivselsarbejdet er lovreguleret i flere lag, og det er ikke en byrde, men en rytme, man kan bygge på. Undervisningsmiljøloven forpligter alle skoler til at fremme elevernes trivsel, til at lave en skriftlig undervisningsmiljøvurdering mindst hvert tredje år, hvor trivselsdata skal indgå, og til at have en antimobbestrategi med en handlingsplan senest ti arbejdsdage efter, at et problem er opdaget. Grundskolen måler trivsel hvert år i den nationale trivselsmåling, og ungdomsuddannelserne måler hvert år i elevtrivselsundersøgelsen, som skal følges op i skolens selvevaluering og opfølgningsplan.
Læg de krav ved siden af hinanden, og der tegner sig et mønster: loven beder om en årlig måling, en skriftlig vurdering og en plan for, hvad skolen gør. Det er præcis de tre ting, godt trivselsarbejde alligevel producerer. Læs mere om målingerne i guiden til trivselsmåling i skolen.
Et årshjul for trivselsarbejdet
Skoleåret har sin egen rytme, og trivselsarbejdet virker bedst, når det følger den i stedet for at kæmpe imod. Tabellen viser en årsplan, som passer til både grundskoler og ungdomsuddannelser. Datoerne for årsmålingerne er forskellige, men logikken er den samme: byg kulturen først, mål tidligt, følg op, mens klassen stadig kan flyttes, og lad årsmålingen være kontrolpunktet, ikke startskuddet.
| Hvornår | Hvad klassen gør | Hvad skolen gør |
|---|---|---|
| August | Klassekulturen grundlægges: faste makkerpar, fælles aftaler, de første korte øvelser. Tilhør er en struktur, ikke et lotteri. | Trivselsarbejdet lægges i skemaet: klassens time, tovholder, plan for året. |
| September | Baseline: en kort, anonym måling på klasseniveau, så klassen ved, hvor den står. | Ledelsen ser deltagelsen på tværs af klasser, aldrig enkeltelever. |
| Oktober til december | Første forløb: en klassens time om ugen og korte, daglige øvelser. En puls hver anden uge. | Ungdomsuddannelserne gennemfører ETU'en i november og december. |
| Januar til marts | Klassen læser sin egen udvikling og vælger næste tema. | Grundskolen gennemfører den nationale trivselsmåling. Ungdomsuddannelserne får ETU-resultater og skriver opfølgningsplan. |
| April til juni | Andet forløb, målrettet det, målingerne pegede på. | Undervisningsmiljøvurdering og handlingsplan, hvor trivselsdata indgår. Evaluering og plan for næste år. |
Seks principper for trivselsarbejde, der virker
- Læreren står forrest. Tre uafhængige forskningsfelter peger på det samme sted. Effekten af trivselsprogrammer er størst, når læreren selv underviser i dem (Durlak m.fl. 2011, 213 programmer). Lærerstøtte er den stærkeste enkeltfaktor bag elevernes oplevelse af at høre til (Allen m.fl. 2018, 51 studier). Og relationen til læreren er den næststærkeste driver af faglig trivsel i TrivselsLUP. Et program uden læreren er en folder.
- Kort og ofte frem for langt og sjældent. Nye vaner tager i gennemsnit 66 dage at slå rod (Lally m.fl. 2010), og i den nyeste store meta-analyse var længere programmer ikke bedre end korte (Cipriano m.fl. 2023, 424 studier). Fem minutter hver dag slår en temadag om året.
- Mål på klassen, aldrig på eleven. Anonyme, maskerede målinger giver ærligere svar og beskytter eleven. Gennemsnit vises først ved mindst tre svar, som i den nationale trivselsmåling. Læreren skal se klassens mønster, ikke elevens svar.
- Handl på mønstre, mens klassen stadig kan flyttes. Et dyk i klassens tal er en anledning til en fælles indsats i denne uge, ikke et punkt i næste års handleplan. Det er her, forskellen mellem ritual og redskab afgøres.
- Kobl det til det faglige. Faglig trivsel drives af indsatstro og mestring. Feedback på proces frem for person, synlige succeskriterier og små, sikre mestringsoplevelser er trivselsarbejde, selv om det foregår i matematiktimen (Black & Wiliam; Rosenshine).
- Dokumentér undervejs. De maskerede klassedata er samtidig det materiale, undervisningsmiljøvurderingen, selvevalueringen og opfølgningsplanen beder om. Skriv det ned, mens det sker, så dokumentationen ikke bliver et ekstra arbejde i maj.
Fire fælder
Temadagen. En trivselsdag med eksterne oplægsholdere kan være en god start, men den er sjældent en indsats. Det, der ikke gentages, sætter sig ikke, og eleverne kan mærke forskellen på noget, skolen gør én gang, og noget, skolen er.
Målingen uden vej videre. En måling ændrer ingenting i sig selv. Skoler, der måler uden at have besluttet, hvad de vil gøre ved svaret, lærer eleverne, at det ikke betyder noget at svare. Beslut opfølgningen, før I spørger.
Symptomsproget. Forskningen har de seneste år tegnet et mere nuanceret billede af trivselsprogrammer, som alle elever får. En systematisk gennemgang af de metodisk bedste forsøg fandt mindst ét negativt udfald i en tredjedel af forsøgene med gruppeindsatser i skolen, med størst risiko hos allerede belastede elever (Guzman-Holst, Andrews & Foulkes 2025), og intensivt symptomsprog kan få unge til at læse almindelig modgang som symptomer (Foulkes & Andrews 2023). Derfor bør universelt indhold holde sig i hverdagssprog, være kort og doseret og ledes af læreren, mens målrettede forløb reserveres til dem, der har brug for dem.
Programmet, der lover for meget. Uafhængige danske evalueringer finder ofte nul. ROCKWOOL Fondens evaluering af trivselsindsatsen Perspekt 2.0 på 70 skoler fandt ingen effekt på elevernes sociale trivsel. Det er ikke et argument mod trivselsarbejde, men mod at tro på det uden at måle. Vælg indsatser, der kan følges på jeres egne tal, og vær skeptisk over for dem, der lover en effekt på forhånd.
Hvad koster det i tid?
Mindre, end de fleste tror, hvis rytmen er på plads. Eleverne bruger få minutter om dagen, læreren en klassens time om ugen i de perioder, forløbene kører, og ledelsen læser et overblik, den alligevel skal bruge til dokumentationen. Regnestykket for en hel skole, og hvad ledelsen kan se og ikke se, står i skolelederguiden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er trivselsarbejde?
Alt det, skolen gør systematisk for at fremme elevernes trivsel: klassekultur og relationer, undervisning, der giver mestring, tidlig opmærksomhed på mistrivsel, måling og opfølgning. Godt trivselsarbejde dækker alle tre dimensioner, mental, social og faglig.
Hvem har ansvaret for trivselsarbejdet på en skole?
Ledelsen har det formelle ansvar efter undervisningsmiljøloven: at fremme trivsel, lave undervisningsmiljøvurdering og have en antimobbestrategi. I hverdagen bærer læreren arbejdet, og forskningen peger på, at effekten er størst, når læreren selv står for det.
Hvor tit skal vi måle trivsel?
Årsmålingen giver benchmark. Skal målingen styre indsatsen, skal den suppleres med korte, anonyme målinger på klasseniveau hver eller hver anden uge, så I kan se, om det, I gør, virker, mens det sker.
Skal vi købe et program?
Nej. Principperne virker med papir og blyant. Et værktøj hjælper med rytmen, anonymiteten og dokumentationen, men det erstatter ikke læreren, og det bør kunne vise jer jeres egne tal i stedet for at love en effekt.