Skolelederguide

Til dig, der skal beslutte – og følge op

Fem ting, du har brug for at vide, før du sætter fagligtrivsel.nu i gang på skolen: hvad det koster i tid, hvad du kan se, hvorfor vi ikke sammenligner klasser med hinanden, hvordan du ruller ud – og hvad du svarer udvalget.

1 · Tidsregnestykket – ærligt
Lærerens tid ca. 45 min pr. modul Én klassens time pr. modul – med færdigt taleoplæg, øvelser og elev-ark. Forberedelsen er lavet; timen skal stadig afsættes.
Lærerens opfølgning ca. 2 min om ugen Et blik på klassens maskerede tal: deltagelse, humør og udvikling siden baseline. Mere kræver det ikke – medmindre tallene kalder på en samtale.
Elevens tid 5–10 min pr. lektion Korte lektioner, eleven tager i eget tempo på "Din sti" – i timen eller som flipped-lektie.
Det ærlige forbehold: værktøjet fjerner forberedelsen, ikke timen. Beslutter du at rulle ud, er den reelle omkostning de klassens timer, der skal prioriteres i skemaet – ikke administration.
2 · Hvad du kan se – og ikke se

Det kan du se

  • Deltagelse. Hvilke klasser er i gang, hvor mange elever svarer, og hvor mange lektioner der gennemføres – talt anonymt.
  • Maskerede klassetal. Klassens gennemsnit og fordeling – vist først ved mindst tre svar, som i den nationale trivselsmåling.
  • Udvikling pr. klasse. Hver klasses tal holdt op mod klassens egen baseline.

Det kan du ikke se

  • Enkeltelever. Databasen udleverer kun maskerede klassetal til skolen – hverken du eller læreren kan slå enkeltsvar op, og intet svar er koblet til navn eller mail.
  • Ranglister. Ingen sortering af klasser eller lærere efter trivselstal. Bevidst fravalgt – se princippet nedenfor.
  • Elevens private refleksioner. Elevens noter og "private spejl" bliver på elevens enhed og sendes aldrig til serveren.
Og en ærlig grænse: maskering gør det væsentligt sværere at udlede enkeltsvar, men ingen teknik erstatter dømmekraft. Ved læreren, at kun én elev havde telefonen fremme, kan tallene sige mere, end de skal. Derfor er reglen i vores vejledning: brug tallene til samtale med klassen, aldrig til at udpege elever. Hele vurderingen ligger åbent i privatlivspolitikken og databehandleraftalen.
3 · Klasser sammenlignes med sig selv

Egen baseline – ikke naboklassen

Hver klasse måles mod sit eget udgangspunkt: baseline-målingen fra start holdt op mod de senere pulsmålinger. Appen viser aldrig 7.A ved siden af 7.B.

Fordi klasserne ikke har samme vilkår. Elevsammensætning, historik, lærerskift, en enkelt konflikt i efteråret – to klassers tal måler to forskellige virkeligheder. En sammenligning på tværs ligner præcision, men er det ikke.

Og fordi sammenligning skaber tavshed, ikke trivsel. Den dag klassetal bliver en rangliste, får lærere og elever en grund til at svare pænt i stedet for ærligt – og så måler du stemningen omkring målingen, ikke trivslen. Spørgsmålet, tallene skal svare på, er ikke "hvem ligger bedst?", men "rykker det sig her, hos os, siden vi startede?".

4 · Sådan ruller du ud på hele skolen
1

Opret skolen – og lad AI foreslå strukturen

Log ind som lærer, opret institutionen, og åbn fanen Skole. Beskriv jeres klasser i fritekst eller upload klasselisten – AI'en foreslår hele strukturen med årgange og klasser. Du gennemser, retter til og godkender. Det tager typisk fem minutter.

Fane: Skole → Opret struktur med AI
2

Del lærerkoden med kollegerne

Skolen har en lærerkode. Kollegerne logger ind med deres skolemail, taster koden og er tilknyttet skolen – ingen invitationer, intet it-projekt. Derefter tager hver lærer sin klasse med ét klik under "Skolens klasser uden lærer".

Hvor: Skole → Lærerkode · kollegaen: Klasser → Tag klassen
3

Lærerne deler klassekoderne med eleverne

Eleverne tilslutter sig anonymt med klassens kode – uden navn, mail eller konto. Fra første baseline-måling arbejder hver lærer efter sit anbefalede forløb. Detaljerne står i lærerguiden.

4

Følg op i Skole-fanen

Her ser du deltagelse og de maskerede tal på tværs af skolen – nok til at vide, hvor det lever, og hvor det er gået i stå. Den vigtigste opfølgning er stadig den, der ikke sker i appen: spørg på et lærermøde, hvad tallene har sat i gang.

Fane: Skole → Trivselsoverblik
5 · Når udvalget eller forvaltningen spørger

"Virker den slags overhovedet?"

Ja – men effekten er moderat, og det siger vi højt. Den største meta-analyse af skolebaseret trivselstræning (Cipriano m.fl. 2023, 424 studier) finder en reel, positiv effekt på trivsel og faglige resultater med en samlet effektstørrelse på g = 0,11. Det er ikke en mirakelkur, og vi sælger den ikke som én. Netop derfor måler vi selv: hver klasse følges mod sin egen baseline med spørgsmål bygget på TrivselsLUP-konstrukterne (endelig ordlyd låses i det planlagte SDU-samarbejde), så I kan se, om det rykker hos jer – i stedet for at stole på et gennemsnit fra 424 andre skoler.

"Hvad med GDPR og elevernes data?"

Eleverne deltager anonymt – ingen konto, intet navn, ingen mail. Data ligger i EU, og databehandleraftale, privatlivspolitik og maskeringens grænser ligger åbent. Klassetal vises først ved mindst tre svar, og skolen kan ikke slå enkeltsvar op – heller ikke hvis nogen beder om det.

"Er det behandling?"

Nej. Det er undervisning og trivselstræning bygget på pædagogisk og psykologisk forskning – ikke diagnostik eller terapi. Ved bekymring for en konkret elev henviser materialet altid til skolens eget fagpersonale.

"Hvordan spiller det sammen med det, vi allerede skal?"

Det supplerer – erstatter ikke – den nationale trivselsmåling og gymnasiernes ETU. Maskeringen følger samme princip som den nationale måling, og de løbende klassetal kan indgå i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen (UMV). Modulerne kan desuden bidrage til dele af det obligatoriske emne sundhed og trivsel.

"Hvad koster det i lærertid?"

Regnestykket øverst på siden: ca. 45 minutters klassens time pr. modul plus ca. 2 minutters opfølgning om ugen pr. lærer. Elevernes egen træning er 5–10 minutter pr. lektion. Ingen elevkonti, ingen integrationer, ingen it-udrulning.

Klar til at beslutte?

Prøv det med én årgang – og lad tallene afgøre resten