Giver det mening?
Eget valg
Du har valgt opgaven, men eleverne kan selv vælge noget af vejen gennem den. Og eleverne skal selv finde ud af, hvad faget har med deres eget liv at gøre. Det virker bedre, end når du fortæller dem det.
Sådan ser et modul ud for deltagerne: idékortene om idéen, et spørgsmål fra lektionen, tegneserien med scenen i to versioner og ugens øvelse. Her mangler kun modultesten og logbogen. Intet gemmes, og du aktiverer ingenting. Læs om hele uddannelsen.
Når du er færdig med modul 1
- Du kan give klassen rigtige valg om, hvordan en opgave bliver løst, uden at miste styringen af timen.
- Du kan lade eleverne selv skrive, hvad faget har med deres liv at gøre, i stedet for at forklare det.
- Du kan holde fast i elevernes valg, også når det går trægt, og justere uden at tage valget tilbage.
Idéen: Opgaven er givet. Vejen er fri
Idéen i 5 kort, læst på et minut. I lektionen ligger kortene lige før det første spørgsmål.
Idéen: Opgaven er givet. Vejen er fri
-

Giver det mening?
Torsdag, sidste time: 2.c skal læse fjorten sider om ulighed.
Oliver har hverken valgt teksten eller faget for at læse den. Han læser, fordi han skal.
-

Rækkefølgen · Metoden · Emnet
Lysten til at lære hænger sammen med tre ting:
- at man kan
- at man hører til
- at man selv har valgt
Opgaven ligger fast, men eleverne kan vælge vejen.
- Hvilken opgave kommer først?
- Skal den tegnes, skrives eller forklares?
- Alene eller to og to?
Alle veje fører til samme mål, så du beholder styret.
-

Lad eleverne skrive meningen
Lad eleverne selv skrive, hvad faget har med deres liv at gøre.
Hold ikke foredrag om nytten, når de spørger. Fem minutter med papir og blyant løftede i et forsøg både interesse og karakterer, mest hos dem, der tvivlede på sig selv.
Du behøver ikke læse det.
-

To veje er nok. Justér, tag ikke tilbage
Hold valgene små: To veje er nok.
Ti muligheder bliver en ny opgave. Går det trægt for dem, der valgte den ene vej, så gør vejen lettere, for eksempel med et mindre første skridt, men tag ikke valget fra dem.
-

Ugens øvelse
Prøv det i dine egne timer:
- Giv klassen ét valg om vejen gennem opgaven i to af dine timer.
- Lad alle bruge fem minutter i én af timerne på at skrive, hvor de har mødt emnet i deres eget liv.
Gæt først
I lektionen trykker du på et svar og får feedback med det samme. Her folder du svarene ud og ser, hvad deltageren får at vide.
Gæt først: 2.c skal læse en lang tekst om ulighed til samfundsfag. Hvad tror du gør mest for elevernes lyst til at gå i gang?
At teksten er kortet ned, så alle kan nå den
Ikke det bedste. En kortere tekst hjælper med, om de kan nå den. Lysten til at gå i gang kommer af noget andet: at de selv har valgt noget i vejen.
At du starter med at forklare, hvorfor ulighed betyder noget for dem som vælgere
Delvist. Det er fristende, og det er rigtigt. Men når læreren fortæller det, virker det tit dårligere, end når eleverne selv finder frem til det. Mere om det lige om lidt.
At de selv vælger, hvilket af tre spørgsmål de læser teksten med
Bedste svar. Når eleverne selv har valgt noget, der betyder noget for arbejdet, stiger lysten. Hele modulet handler om det.
I klassen: to versioner
Samme time i to versioner: først uden grebet, så med. Replikkerne står i siden, og tegningerne er uden tekst.
I klassen: to versioner
-
Version A
OliverHvorfor skal vi lære differentialregning? Det skal ingen af os bruge.
ThomasDet bruger man i økonomi, i medicin og overalt, hvor der er ingeniører. Og det kommer til eksamen.
-
OliverFedt.
ThomasGodt. Opgave 3.1 til 3.8.
-
Thomas har ret i det hele. Men Oliver har bare fået endnu en grund, som andre har fundet. Han regner, fordi han skal, hvis han overhovedet regner.
-
Version B
OliverHvorfor skal vi lære differentialregning? Det skal ingen af os bruge.
ThomasFair spørgsmål. Alle skriver to linjer: Hvor tror I, nogen har brug for at vide, hvor hurtigt noget ændrer sig? Det må gerne være langt ude.
-
ThomasOliver?
OliverNår man løber. Mit ur viser, hvor hurtigt jeg løber lige nu, ikke i gennemsnit.
-
ThomasDet er faktisk differentialregning. Andre?
NoorNår en video går viralt. Hvor hurtigt visningerne stiger.
-
ThomasVil I starte med opgaverne om løb eller dem om visninger? I vælger selv.
-
Pensum er det samme. Men eksemplerne er klassens egne, og Oliver har selv valgt, hvor han starter.
Klassen skrev. Klassen valgte
Thomas holdt ikke foredraget om ingeniører, selvom alt i det var rigtigt. Han lod alle skrive, han tog Olivers svar alvorligt, og han gav dem to veje at vælge imellem. Det tog tre minutter.
Prøv det i dine egne timer
Sådan gør du
- Giv klassen mindst ét valg om vejen gennem en opgave i to timer: rækkefølgen, metoden eller emnet.
- Brug fem minutter i én time på, at alle skriver, hvor de selv har mødt det, I arbejder med. Læs fem af sedlerne.
- Spørg til sidst: “Hvad virkede ved den vej, I valgte?”
Tegn på, at det virker
- Klassen kommer hurtigere i gang.
- Elever foreslår selv en vej eller et emne.
- Du hører flere “vi vil” og færre “skal vi?”.
Bagefter skriver deltageren en kort note i logbogen: Hvilket valg gav du klassen, og hvad gjorde eleverne med det? Logbogen er deltagerens egen.
Teorien under alle otte moduler
To lektioner, der er åbne for alle: hjernen, der skal lære, og den digitale verden, der former forudsætningerne, før timen begynder. Under hvert modul ligger desuden en fordybelse med studierne, de danske tal og det, vi ikke ved.
- Hjernen, der skal lære: Kædereaktionen fra sanseindtryk til handling, og pausen, alle otte greb virker i. ca. 20 minutter.
- Den digitale verden og forudsætningerne: Hvad skærmen gør ved opmærksomhed, søvn og sammenligning, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved. ca. 25 minutter.
Syv moduler til, og et kursusbevis til sidst
De næste moduler handler om indsatstro, mestring, ro før læring, fællesskab om faget, fejl, målingen og rammen. Deltagerne får dem bag et personligt link, ét om ugen, med øvelser til egne elever og en modultest efter hvert.
Læs om uddannelsenVil du se mere end modul 1? Skriv til ir@sunddigital.dk og få et gennemsynslink.